Stå af i Ryomgaard

Artikel i Weekendavisen, den 8. april 1983,
skrevet af  daværende Museumsdirektør i ”Den Gamle By” i Århus, Erik Kjærsgaard:

MIDT på Djurslands ligger sognet med det yndefulde navn Marie Magdalene. Men det er ikke helgendyrkelse og middelalder, vi skal beskæftige os med – snarere med et miljø, der ligger nutiden så nær, at man knap nok opfatter det som historie. Det drejer sig om Ryomgaard, der egentlig er navnet på en herregård, men som for godt hundrede år siden blev betegnelsen for en station og en stationsby.

Tag toget fra Grenaa til Århus eller omvendt og stå af ved Ryomgaard. Stationen er fra 1876 og fungerer stadig som station, men i den ene ende af bygningen blev der for et par år siden oprettet et lille jernbanemuseum, der i sommertiden – fra midten af juni til midten af september – er åbent hver eftermiddag på ugens fem sidste dage.
Det var truslen om at nedrive byens vandtårn, som ikke havde været brugt i femten år, der fik Ryomgaard borgerforening til at stejle og satte skred i museumsplanerne. En historie på hundrede år er vel også historie, og så kort dette spand af tid er, tegner det for jernbanens vedkommende en dramatisk kurve af op- og nedgang. Fra en høj piedestal skuer en gipsbuste af exellencen J.B.S. Estrup udover gamle telegrafapperater, lokomotivskilte, lygter, signalflag m.v. For her mindes han ikke som den stridbare konseilpræsident. Det er den yngre Estrup, indenrigsministeren, der satte skub i jernbanebyggeriet, man har i tankerne – og godsejeren Estrup, der som herre på Skaføgaard tilplantede Djurslands ringere jorder med skov og udmærket forstod betydningen af en jernbane i kort og bekvem afstand fra godset.

Banen Randers-Grenaa blev åbnet i 1876, og det følgende år blev den udvidet med en stikbane mellem Århus og Ryomgaard. Egentlig tegnede det ikke til succes. I 1881 blev selskabet erklæret konkurs, men strækningen Århus-Grenaa blev overtaget af de jyske statsbaner – siden forenet med de sjællandske til DSB, og nettet blev stadig udbygget. Da det i år 1920 havde sin største udstrækning, var der forbindelse til Ebeltoft, og Ryomgaard, som altså i forvejen var et knudepunkt, var ydermere blevet endestation for en bane over Gjerrild til Grenaa. Det er vist overflødigt at fortælle, hvordan det siden gik med de mange sidebaner. I dag er der kun eet spor gennem Djursland. Men jernbanernes barn, Ryomgaard by, trives storartet. I 1905 oprettede J.F. la Cour Pindstrup Mosebrug med en utrolig mangesidig virksomhed – fra tørvestrøelse til træbetonplader – og Marie Magdalene Sogn blev et industrisamfund.

Jernbanestationen er altså det synlige monument over industrialismens grå oldtid, og Foreningen til Bevarelse og Udbygning af Djurslands Jernbaner, der næppe komme længere med udbygningen, er flyttet ind med ting og sager, som i hvert fald tjener til bevarelse. Man løser sin billet, jernbanebillet naturligvis, ved en gammel ekspeditionsluge, og så kan man i øvrigt fordybe sig i billeder fra dengang, jernbanen var konge, og der var futtog til. Jernbaneentusiaster – dvs. mænd fra tre år og opefter, for kvinder tæller sjældent i den forbindelse – ved vel stort set på forhånd, hvad de vil få at se, men det spolerer nu ikke fornøjelsen. Dog skal jeg ikke undlade at nævne en modelbane med trække op tog, som museets inspektør W.M. Rosenvinge påbegyndte i 1935 og byggede videre på gennem tyve år.
Som virkelig banemand kunne han naturligvis kun nøjes med det allermest autentiske, f.eks. mekanisk spor- og signalskift fra en blokpost – system Siemens og Halske.

Der er materiale nok til mindst en time i jernbanehistorie på Ryomgaard Station.

Nutiden!

Siden er museet flyttet til den gamle DSB remise. Det har givet meget mere plads til museets genstande, og desuden en remise, hvor der også er udstillet mange effekter og skiftende udstilling af kørende materiel.

Antal af museumsgenstande er øget væsentligt i årene der er gået, og museet er suppleret med en stor modelbane med 5 kørende tog.
Her er også modeller af både Ryomgaard og Thorsager Station.
Alt i alt hører der ca. 1 ha areal til museet, med sporareal og drejeskive, og et stort areal hvor der bl.a. tidligere var gamle DSB haver, er ved at blive planeret da tanken her på sigt er at få opført en vognhal.

Herudover er der et gammelt kolonnehus, der bliver benyttet som opholdssted for de frivillige, der primært arbejder med materiel, drejeskive samt pasning af udearealerne.

 

.